Medlemmer / J.P. Hoverby A/S
 
J.P. Hoverby AS

Malerfirmaet J.P. Hoverby AS, Romancevej 29, 2730 Herlev
Telefon 44 84 56 66, Telefax 44 84 51 33, jp@hoverby.dk, www.hoverby.dk
 
J.P. Hoverby AS blev etableret i 1896 og beskæftiger sig idag primært med renovering og vedligeholdelse af kontorer og ejendomme samt forsikringsskader, boligforeninger og -selskaber.

Vi har brugt de sidste par år på at modernisere og effektivere firmaet sådan, at vi er klar til nye udfordringer og de krav som stilles til entreprenører i fremtiden. Vi registrerer alle projekter og opgaver elektronisk på IPads for at sikre, at alle i firmaet er up-to-date og som dokumentation for det udførte arbejde.

Vi arbejder meget for at opretholde et højt fagligt niveau uanset opgavens karakter og omfang. Vi laver alle typer af maler-opgaver også de mere specielle, som maling af gulve med epoxy- og brandhæmmende maling i henhold til gældende regler.


En stor del af medarbejderne har været ansat i mange år hvilket gør, at alle idag besidder en stor erfaringer indenfor de områder de arbejder med. Desuden sendes medarbejderne løbende på efteruddannelse udover at vores lærlinge uddannes løbende. På samme måde søger vi også længere varende kundeforhold og arbejder for at opbygge et tillidsforhold som gør, at vi kan arbejde sammen på mere end en opgave med vores kunder. Vi vil gerne være velkommen igen og igen.

Vores fokus er god service og høj kvalitet. Og uanset opgavens omfang eller karakter bestræber vi os altid på, at kunne levere til aftalt tid og til aftalt pris. Via tæt samarbejde og kommunikation løser vi opgaverne i samspil med kunderne. Til de mindre opgaver som kræver hurtigt udførelse har vi service afdelingen, hvor smidighed og fleksibilitet er nøgleordene for at opfylde kundernes ønsker.

Vores seneste tiltag er en on-line farvehandel - som sammen med butikken tilbyder private at handle til eget forbrug samt gode råd og vejledninger.

Moderne malerarbejde er mere end godt håndværk...